Kampen om at få det europæiske lægemiddelagentur EMA bliver indædt, og manden i spidsen for Danmarks bud, Lars Rebien Sørensen, har derfor været på charmeoffensiv i Bruxelles for at tale med alt fra patientorganisationer over medicinalindustrien til EU-systemet. Det skriver Berlingske Business.

"Ingen har været uenige i ønsket om en hurtig proces baseret på objektive og ambitiøse kriterier, så omplaceringen af EMA ikke bliver en del af en større politisk studehandel i forbindelse med afslutningen af Brexit-forhandlingerne. Jo længere tid det tager, jo større er risikoen for, at EMA svækkes, fordi usikkerhed dræber medarbejdernes engagement. Det er en stor risiko," siger Lars Rebien Sørensen til Berlingske Business.

Den tidligere adm. direktør for Novo Nordisk mener, at det danske bud har "en stærk sag", men han erkender dog, at det næsten er uundgåeligt, at der går politik i, hvor agenturet skal ligge. Samtidig taler det imod København, at EU's miljøagentur allerede ligger i byen. Det vil de lande, som ikke har et agentur, bruge som argument.

Op mod 20 EU-lande har allerede meldt sig interesserede i at overtage det attraktive EU-agenturer, der trækker en hær af forskere, advokater og lobbyister til, når det skal forlade London som følge af Brexit. Agenturet, der har den afgørende rolle med at godkende lægemidler i Europa, har omkring 50.000 gæster om året, når konferencer medregnes.

Rebien er regeringens joker i kampen om EMA

Regeringen vil sikre sig EMA i år med Rebiens hjælp

København bejler til Skåne i kampen om EMA