MedWatch

Diabetesforening vil have høring om insulinpriser i USA

Debatten om de amerikanske priser på insulin fortsætter med en ny spiller på banen. Den amerikanske diabetesforening opfordrer kongressen til at indlede høringer med insulinproducent og andre deltagere i forsynngskæden.

Den amerikanske diabetesforening, ADA, har nu meldt sig debatten om de høje insulinpriser i USA. Det sker med en opfordring til Kongressen om at indlede høringer med insulinproducenter og andre deltagere i forsyningskæden for at identificere årsagerne til de markante prisstigninger på insulin i USA gennem de senere år.

Samtidig opfordrer ADA samtlige interessenter til at øge gennemsigtigheden om prisdannelsen. Det gælder medicinalselskaberme, men også forsikringsselskaber, apoteker, grossister og indkøbsorganisationer.

Indsparket fra ADA, der er lagt ud torsdag i sidste uge på foreningens hjemmeside, kommer, efter at den amerikanske senator Bernie Sanders tidligere i november beskyldte insulinproducenterne for at gå mere op i profit end i patienterne og for at hæve priserne markant.

Sanders og den demokratiske politiker, Elijah Cummings, gik efterfølgende et skridt videre og bad det amerikanske justitsministerium og den amerikanske konkurrencemyndighed, Federal Trade Commission, om at undersøge, om Novo Nordisk og konkurrenterne Eli Lilly og Sanofi ulovligt har koordineret priser på insulin. Dette afvises af producenterne.

ADA skriver i sin begæring, at listepriserne på insulin er næsten tredoblet fra 2002 til 2013.

Ifølge Novo er rabatterne, som indkøbsorganisationerne, eller de såkaldte pharmacy benefit-managers (PBM'ere), forhandler på vegne af sygekasserne, dog også steget væsentligt i de senere år.

Det betyder, at Novos nettopriser blot har fulgt udviklingen i de amerikanske forbrugerpriser, sagde Novos topchef Lars Rebien Sørensen ved flere lejligheder i sidste uge.

ADA's mål med høringerne i Kongressen er at sikre adgang til insulin for alle amerikanere, skriver foreningen, der har indledt en underskriftsindsamling på nettet for at få en høring igennem.

Lars Rebien er optimistisk efter amerikansk valgresultat

Novo-topchef svarer igen på toppolitikers kritik

Novo-rival tager prispres i USA med ro

Forsiden lige nu

MSD's Keytruda fejler i mavekræftstudie

Immunterapien Keytruda fra amerikanske Merck/MSD har ikke kunnet overgå kemoterapi i andenlinjebehandling af patienter med kræft i mave eller spiserør. Lægemidlet blev for få måneder siden godkendt i indikationen i tredje linje.

Seneste Medicinal & Biotek

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier