MedWatch

Novo presser på for motorvej til Kalundborg

Novo Nordisk sætter nu alle sejl ind for at få en motorvej til Kalundborg. Medicinalselskabet har fået lavet en stor analyse af samfundsøkonomien i forhold til at få bygget en motorvej til den vestsjællandske by. Analysen viser blandt andet, at en motorvej ikke kun kommer Novo til gode.

Når Novo Nordisk de kommende år kommer til at investere cirka 1 mia. kr. i produktionen i Kalundborg, er der bare ét problem. Infrastrukturen er simpelthen så ringe, at det er en hæmsko for medicinalselskabets vækstplaner i den vestsjællandske by. Det skriver Berlingske Business.

"Trafikforholdene er allerede nu ved at blive en reel begrænsning på vores vækstmuligheder i området. Det er svært at tiltrække den rigtige arbejdskraft, som ingeniører, og de trafikale problemer er én af årsagerne. Med udsigten til at skulle ansætte endnu flere medarbejdere, vil problemerne kun bliver værre," siger Henrik Wulff, koncerndirektør for Product Supply hos Novo Nordisk, til Berlingske Business.

Derfor har diabetesgiganten nu sat alle sejl ind for at få bygget en motorvej til Kalundborg og fået Copenhagen Economics til at lave en større analyse af samfundsøkonomien ved at bygge en motorvej.

Gevinsten rent samfundsøkonomisk ligger på mellem 1 og 1,5 mia. kr. om året, når udgifterne til motorvejen er fratrukket, viser analysen. Den viser samtidig, at en motorvej vil være positivt for andre virksomheder i Kalundborg som Novozymes, Statoil, National Oilwell Varco og Kalundborg Havn.

Første etape af en motorvej mod Kalundborg er etableret, mens anden etape på seks kilometer lige er gået i gang. Hvornår de sidste 27 kilometer bliver etableret er uvist.

Forsiden lige nu

MSD's Keytruda fejler i mavekræftstudie

Immunterapien Keytruda fra amerikanske Merck/MSD har ikke kunnet overgå kemoterapi i andenlinjebehandling af patienter med kræft i mave eller spiserør. Lægemidlet blev for få måneder siden godkendt i indikationen i tredje linje.

Seneste Medicinal & Biotek

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier