Danske Bank ser ingen grund til at beholde Lundbeck-aktien længere, og har sænket anbefalingen af aktien til "sælg" fra "hold".

Salgsanbefalingen kommer efter den amerikanske lægemiddelstyrelse (FDA) har afvist ansøgningen om at kunne udvide listen over positive bivirkninger for depressionsmidlet Brintellix til også at omfatte kognitiv dysfunktion hos patienter med svær depression.

"Vi har skåret vores estimater efter det endelige svar for Brintellix i forhold til kognitiv dysfunktion, men med mindre end aktiekursens reaktion," skriver Danske Bank.

Lundbeck-aktien falder 2 pct. til 225,5 kr. onsdag. Tirsdag dykkede aktien 7,3 pct.

Danske Banks kursmål for aktien er skåret med en tier til 220 kr.

"Det er ikke et tilbageskridt for det nuværende Brintellix-salg, det er "bare" en tabt mulighed," skriver Danske Bank.

  Lundbeck: Slaget er ikke tabt endnu

  Amerikansk afvisning er en spand koldt vand i hovedet på Lundbeck

  Lundbeck får kurshug efter overraskende melding fra USA

  Stor skuffelse for Lundbeck i USA