MedWatch

Lundbeck kan komme under pres i stabilt marked

Små udsving prægede påskehandlen i USA, så der bliver næppe tale om større bevægelser, når det danske aktiemarked åbner tirsdag, men Lundbeck kan komme under pres efter negativ udmelding fra FDA.

Lundbeck kan i tirsdagens handel komme under pres, efter at den amerikanske lægemiddelstyrelse har vendt tommelfingeren nedad over for at udvide listen over positive virkninger af Lundbecks depressionsmiddel Brintellix til også at omfatte kognitiv dysfunktion. Og hos Sydbank kalder man meldingen for "meget overraskende" og venter, at aktien kan falde.

"Jeg forventer at vi kommer til at se et pænt kursfald i dag. Jeg kunne godt forestille mig, at vi kommer til at se et kursfald i størrelsesordenen 5 pct.," siger Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker i Sydbank.

Medicinalaktien steg med 0,8 pct. i onsdags til 248 kr.

Afviger fra ekspertpanel

I begyndelsen af februar sagde et stort flertal i et ekspertpanel under de amerikanske sundhedsmyndigheder ellers, at midlet også kan anvendes til behandling af såkaldt kognitiv dysfunktion hos mennesker med svær depression. Normalt følger FDA anbefalingen fra ekspertpanelet, men det er altså ikke sket i denne sag.

Da Lundbeck i februar offentliggjorde den positive anbefaling fra ekspertpanelet, steg medicinalaktien med 7,1 pct. Tirsdag morgen falder Lundbecks japanske partner Takeda med 2,8 pct. i Tokyo - noget af faldet skyldes dog "udbyttefragang".

Stor skuffelse for Lundbeck i USA

Lundbecks depressionshåb har det svært i Europa

Lundbeck brager til vejrs efter FDA-afstemning

Tommelfingeren op til Lundbeck-middel i USA

Forsiden lige nu

Seneste Medicinal & Biotek

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier