”Vi har solgt ud af vores aktiebeholdning i langt de fleste af de private selskaber, der er gået på børsen i perioden frem mod slutningen af 2015. Det er primært sket i løbet af 2015. Det har helt overordnet været en rigtig fornuftig forrentning."

Sådan lød det fra Novo Ventures' managing partner Thomas Dyrberg i et interview med MedWatch for nyligt, og nu viser regnskabet fra Novo A/S ifølge Børsen, at det i den grad er rigtigt. Alt i alt blev der solgt aktiver for 3,6 mia. kr. i 2015.

De ti ansatte i Novo Ventures kan i øvrigt hæve en samlet bonus på 167 mio. kr. mod 43 mio. kr. året før. Og den samlede bonus i 2016 forventes at blive på 339 mio. kr. Det vil altså sige en halv mia. kr. over to år til ti personer.

“Det er et udtryk for, at ti mands arbejde igennem 15 år nu kaster frugt af sig. Er det en god aftale? Ja, det har det været, for Novo A/S har altså tjent syv gange så meget som den udbetaling, der er til de pågældende medarbejdere,” siger Sten Scheibye, bestyrelsesformand i Novo A/S og i øjeblikket daglig chef for selskabet, til Børsen.

Da Novo Ventures kom til verden i 2000 etablerede man en bonusordning, der lagde sig op ad ordninger i kapitalfonde og venturefonde i øvrigt, men den ordning fases nu ud over en femårig periode, fordi Novo Ventures i modsætning til de førnævnte typer af selskaber ikke skal rejse kapital, og medarbejderne får heller ikke får lov til at medinvestere.

  Novo klar med 750 mio til nye biotekfonde

  Novo Ventures fortsætter med at øge amerikansk fokus

  Novo Ventures-chef: 2016 bliver et opkøbs-år

  ”Der har været nogle af de sejre, hvor man tænkte: Yes, nu er vi sgu med i det fine selskab”