MedWatch

Novo-konkurrent har lovende fase 1-data med måltidsinsulin

Novo Nordisks amerikanske konkurrent Eli Lilly har sammen med partneren Adocia præsenteret lovende data for et ultrahurtigtvirkende insulin, der kan blive en konkurrent til Novos Fiasp.

Det franske biotekselskab Adocia og partneren Eli Lilly har mandag aften præsenteret lovende data fra et fase 1b-studie med et ultrahurtigtvirkende insulin.

Insulinet, der går under navnet Biochaperone Lispro, kan blive en konkurrent til Novos kommende ultrahurtigtvirkende insulin, Fiasp.

Et sammenligningsstudie fra Adocia og Eli Lilly viser, at brug af insulinet reducerer måltidsrelaterede blodsukkerstigninger med 31 pct. sammenlignet med de patienter, der fik Eli Lillys hurtigtvirkende insulin, Humalog. Virkningen viste sig allerede, da behandlingen blev indledt.

Efter 14 dages behandling var reduktionen i de måltidsrelaterede blodsukkerstigninger på 42 pct., hvilket er statistisk signifikant, fremgår det af en fælles meddelelse.

Novo Nordisk nåede allerede sidste år succesrigt igennem kliniske fase 3a-studier med sit ultrahurtigtvirkende insulin, Fiasp, og fulgte op med registreringsansøgninger til de europæiske og amerikanske lægemiddelmyndigheder i december sidste år.

Forsiden lige nu

Svensk Novo-selskab går tilbage på både top- og bundlinje

Både omsætning og indtjening er faldet i tredje kvartal for det svenske medicinalselskab Orexo, som Novo Holdings ejer en fjerdedel af. Selskabet styrer dog fortsat mod et nyt år med plus på bundlinjen, og der er lagt i ovnen til et endnu bedre 2018.

Seneste Medicinal & Biotek

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier