En række medicinalkoncerner er stoppet med at give kinesiske læger foredragshonorarer og en række andre finansielle ydelser, og det ser ifølge Reuters ud til, at amerikanske Bristol-Myers Squibb (BMS) følger trop.

Adspurgt om en kommentar til industrisnak om, at BMS skulle have sat en stopper for økonomiske incitamenter til receptudskrivende læger i landet, sagde selskabet, at man havde stoppet "visse initiativer", uden dog at komme nærmere ind på hvilke.

Selskabernes ændrede praksis i Kina kommer efter, at GSK i 2014 blev dømt for at bestikke læger og skulle betale en bøde på 2,8 mia. kr. Samtidig faldt selskabets salg også drastisk i Kina.

Men BMS kan også være med. I oktober sidste år indvilgede BMS i at betale 14 mio. dollars som led i at afvikle anklager fra de amerikanske børstilsynsmyndigheder SEC, der gik på, at BMS' kinesiske joint venture havde givet kontanter og andre frynsegoder til leverandører af sundhedsydelser i Kina til gengæld for receptpligtig salg.

  Kina skruer op for kontrollen

  Kinas marked bliver mere besværligt for vestlige medicinalselskaber  

  Medie: BMS har fyret 1.000 i Kina

  Medicinalgiganter i kinesiske problemer

  Kina signalerer prisfald på kræftmedicin

  GSK stopper samarbejde med danske læger  

  Kina-reformer gavner dansk medicineksport