Med generisk konkurrence, der presser på, har det schweiziske medicinalselskab Roche indgået en aftale med japanske Shionogi med vaccinekandidaten S-033188. Det skriver FierceBiotech.

S-033188 skal være med til at opretholde Roches position på det antivirale marked, hvor selskabet står stærkt med influenzavaccinen Tamiflu.

Aftalen mellem Roche og Shionogi omhandler salg og udvikling af S-033188, hvor Roche får rettighederne uden for Japan og Taiwan. I Japan har lægemiddelkandidaten allerede fået "fast track-status", og her forventer man, at lægemidlet kan lanceres i 2018  hvis det altså bliver godkendt.

Roche har betalt et ukendt upfront-beløb ligesom Shionogi vil være berettiget til flere milepælsbetalinger undervejs i udviklingen.