MedWatch

Indiske selskaber køber sig til adgang i USA

I takt med at flere indiske selskabers faciliteter får dumpekarakterer af de amerikanske sundhedsmyndigheder, skruer flere af dem op for opkøbene i USA for at få adgang til markedet.

Det kan godt være, at de amerikanske sundhedsmyndigheder i stigende grad sætter afspærringer op for de indiske generikafremstillere, fordi deres produktionsfaciliteter ikke lever op til standarderne. Men det betyder nu, at flere og flere af de indiske producenter finder alternative veje ind i USA. De køber i stedet for amerikanske selskaber for at få adgang til det så eftertragtede amerikanske marked. Det skriver Wall Street Journal.

I 2015 har indiske selskaber brugt 1,5 mia. dollars (ca. 10 mia. kr.) på at købe amerikanske selskaber, og siden 2010 er 31 amerikanske medicinalvirksomheder blevet opkøbt. Blandt andet købte Lupin Pharmaceuticals fra Mumbai to New Jersey-baserede selskaber i en handel til 900 mio. dollars.

De indiske selskaber er så ivrige efter at komme ind i USA, fordi det giver dem adgang til at producere de endnu mere stramt regulerede og sofistikerede lægemidler. Lupin får for eksempel igennem sine opkøb adgang til generiske varianter af Ritalin og Oxycontin, der bruges til at behandle ADHD.

USA's generikamarked forventes at vokse med ca. 10 pct. årligt og vil nå 71,9 mia. dollars i 2018. I 2014 sad indiske selskaber på 19 pct. af det marked.

USA og EU appellerer til indiske medicinalselskaber om at hæve standarden

Fuskramt indisk producent har mange lægemidler i Danmark

Indiens største medicinalvirksomhed i aktienedtur

Forsiden lige nu

Seneste Medicinal & Biotek

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier