En såret soldat, der mistede det meste af sin penis og fik betydelige lyskeskader efter en bombeeksplosion, bliver den første til at få en penistransplantation i USA. Ifølge Reuters kan operationen foregå inden for de næste uger, hvis man finder en passende donor i forhold til alder og hudfarve.

Lægerne og kirurgerne på Johns Hopkins Hospital i Baltimore, Maryland, forventer, at en doneret penis fra en nyligt afdød mand vil kunne give en fuldt funktionsdygtig penis, der inkluderer vandladning, følelse og sex. Operationen vil kræve sammenføjning af nerver og blodkar under et mikroskop.

Der har tidligere været to andre penistransplantationer i verden. Den første foregik i Kina i 2006 og var ifølge Reuters ikke succesfuld. Den anden foregik i Sydafrika i 2014 - med succes.