MedWatch

Symphogen klar til børsen næste år

Adm. direktør hos danske Symphogen, Kirsten Drejer, mener, at Symphogen næste år er klar til at gå på børsen.

Når det danske biotekselskab Symphogen formentlig næste år skal i gang med fase 3-studier med lægemiddelkandidaten Sym004 til behandling af tarmkræft, skal der flere penge i kassen. Det skriver Berlingske Business mandag.

I et interview med avisen fortæller adm. direktør i Symphogen, Kirsten Drejer, at det vil være et naturligt skridt at børsnotere selskabet.

"Hvis vi vælger at tage Sym004 på markedet selv, skal vi ud at hente yderligere kapital til fase 3-studier. Det kan så blive vores nuværende investorer og eventuelt nogle nye eller måske mere naturligt, at vi går på børsen. Det vil være noget, vi skal forholde os til i løbet af 2017. Jeg vil mene, at Symphogen i løbet af 2017 vil være en tilstrækkelig moden virksomhed til at blive børsnoteret," siger Kirsten Drejer til Berlingske Business.

Sunstone Capital har været med fra starten og ejer i dag 8 pct. af selskabet. Også Novo A/S og PKA er med i ejerkredsen, men på trods af de stærke investorer påpeger partner i Sunstone Søren Lemonius overfor Berlingske Business, at et fase 3-studie ikke skal finansieres af dem, "så der skal ske noget."

Forsiden lige nu

EMA-chef får kritik for "partisk kampagne"

Direktøren for Det Europæiske Lægemiddelagentur beskyldes for at være lidt for smart og have skruet for hårdt på spin-knappen inden afgørelsen om placeringen af agenturet. Men medarbejderne elsker ham.

Skåninge raser over svensk regering i EMA-sag

I det sydlige Sverige er man fortørnede over, at Sverige ikke støttede Danmark bedre i kampen om at få Det Europæiske Lægemiddelagentur til København. Der bliver både brugt ord som kriminelt, svigt og ubegribeligt.

Seneste Medicinal & Biotek

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier