USA's præsident Barack Obama vil spare på sundhedsudgifterne og gøre det muligt for den offentlige sygesikring Medicare at forhandle større rabatter hjem på medicin.

I et forslag til finansloven for finansåret 2017 er der indeholdt besparelser på 375 mio. dollar. Nogle af forslagene såsom de lavere priser på medicin har dog været foreslået før og vil næppe kunne vedtages af Kongressen, der kontrolleres af Republikanerne, skriver Bloomberg News.

Blandt forslagene er højere rabatter på medicin til pensionister, der er dækket under Medicare. Rabatterne, som medicinalselskaberne skal yde på deres listepriser på medicin, skal ifølge forslaget hæves fra 50 pct. til 75 pct. i 2018, skriver hjemmesiden Becker's Hospital Review. De lavere medicinpriser vil medvirke til samlede besparelser på 140 mia. dollar over ti år.

  Medicinalgiganter slår igen i amerikansk priskrig

  Sundhedsudgifter bliver markant del af amerikansk valgkamp

  Amerikanere giver medicinalindustrien nedadvendt tommelfinger