Så kom de første amerikanske biotekbørsnoteringer i 2016 - ja faktisk de første børsnoteringer i det hele taget på den anden side af Atlanten.

Der er ifølge FierceBiotech tale om dels det amerikanske biotekselskab Editas Medicine og det kinesiske biotekselskab BeiGene, der ramte hver sin ende af det forventede mål.

Editas, der håbede at rejse 120 mio. dollars, endte med 94,4 mio. dollars via et salg af 5,9 mio. aktier til 16 dollars. Denne endelige pris kommer således ind i bunden af selskabets forventede interval og værdisætter Editas til omkring 576 mio. dollars. Det Cambridge-baserede selskab satser som et af de første på en lovende ny teknologi til redigering af gener kaldet Crispr/Cas9, ofte omtalt blot som Crispr.

Kinesiske BeiGene, der blandt andet samarbejder med tyske Merck om udviklingen af et kræftmiddel, hentede 158,4 mio. dollars ved en af prisfastsættelse af 6,6 mio. ADS'er til 24 dollars stykket, og ramte dermed toppen af sit forventede mål.

Dermed er mere end 60 dages tørke afsluttet for de amerikanske bioteknoteringer, og det kan ifølge FierceBiotech give investorerne håb om mere, efter at biotekværdiansættelserne er faldet stort siden november måned.

  Genselskab hæver mål for børsnotering

  Tyske Merck i kinesisk kræftsamarbejde

  Schweizisk biotekselskab dropper milliardnotering i USA  

  Genteknologi-selskab gør klar til børsnotering