Det britiske medicinalselskab Glaxosmithkline (GSK) rammer det ventede overskud lige i øjet med sit regnskab for fjerde kvartal.

Selskabet realiserede i kvartalet en indtjening per aktie på 18,1 pence, og det var lige præcis, hvad analytikere ifølge Bloomberg News havde ventet.

Omsætningen landede på 6,3 mia. pund - det samme som analytikerne havde regnet med.

Til gengæld skuffer GSK på driften, idet driftsoverskuddet blev på 1,36 mia. pund mod analytikernes estimat på 1,47 mia. pund.

I sit regnskab fortæller GSK, at makroøkonomiske forhold samt sundhedsområdet generelt fortsat vil være udfordrende, skriver Bloomberg News.

GSK-aktien stiger 0,3 pct. til 1430,00 pence.