Står det til aktionær i Johnson & Johnson Artisan Partner skal der ske store forandringer hos J&J. Ifølge Reuters arbejder aktionæren, der har en 480 mio. dollars stor position i KJ&J, blandt andet på at få splittet selskabet op i tre separate virksomheder for henholdsvis forbrugerprodukter, medicinal og medicinsk udstyr. Ved at gøre divisionerne til egne selskaber håber Artisan at frigøre op til 90 mia. dollars i selskabets værdi (EV), siger kilder.

Samtidig har Reuters fået adgang til dokumenter, hvor Artisan foreslår at udskifte bestyrelsesmedlemmer og at gennemgå standarder for cheflønninger og regnskabsaflæggelse.