Først var det et farvel til 880 medarbejdere, da amerikanske Biogen i oktober sidste år valgte at reducere den globale medarbejderstab med 11 pct. Nu er det så goddag til 150 nye medarbejdere, der forventes at blive ansat i selskabets F&U-afdeling i løbet af i år. Det skriver FierceBiotech.

Ifølge mediet ønsker Al Sandrock, medicinsk direktør hos Biogen, at styrke neurovidenskaben.

Adspurgt på en JP Morgan-konference om de mange fyringer, lød svaret fra Al Sandrock:

"Det er bag os nu. Vi er på nippet til et gennembrud indenfor neurovidenskab."

Dernæst påpegde han, at hvis man vil førende på det felt - som man har planer om at blive - må man også rekruttere flere toptalenter.