Det tog kun én dag, efter at Shire havde offentliggjort opkøbet af amerikanske Baxalta, før den første store aktør måtte forlade scenen. For ifølge BioSpace siger Baxaltas topchef Ludwig Hantson farvel, så snart opkøbet er endelig faldet på plads.

Hantson har stået i spidsen for Baxalta i de seks måneder, der er gået, siden Baxalta blev spundet ud af Baxter. Før han blev adm. direktør for Baxalta, var Hantson præsident for Baxters biovidenskabelige division.

Mandag blev det offentliggjort, at de månedlange forhandlinger om Shires overtagelse af Baxter var kommet til ende med en knap 220 mia. kr. stor pris for Baxalta. Købet forventes gennemført i midten af 2016. Der er endnu ikke offentliggjort noget om nogen andre dispositioner i forhold til Baxaltas medarbejdere.

  Shire har opkøbt Baxalta

  Symphogen-aftale kan være del af Shire-kur

  Shire nærmer sig gigantisk amerikansk opkøb

  Shire-kontanter får Baxalta til forhandlingsbordet