MedWatch

Ny forskning: Urinprøve kan afsløre sclerose

En simpel test hos egen læge kan i fremtiden afsløre, om du lider af sclerose.

Som de første har forskere på Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet udviklet en metode, der kan konstatere sclerose gennem en urinprøve i stedet for den nuværende prøve fra rygmarven. Det skriver DR Fyn.

Den nye metode er 90 procent sikker. Det samme er rygmarvundersøgelsen, fortæller afdelingslæge på OUH, Helle Hvilsted Nielsen.

"Urintesten er lige så sensitiv som den nuværende metode. Vi har fundet ud af, at vi ved at se på nogle bestemte proteiner kan udskille sclerosepatienter fra raske patienter," siger hun til DR Fyn.

Hvis urinprøven afslører, at der kan være tale om sclerose, skal der yderligere undersøgelser til. Testen kan desuden også spore andre sygdomme:

"Urin er jo affald fra hele kroppen og i hjernen. Derfor kan urin vise flere spor efter sygdomsprocesser," fortæller Helle Hvilsted Nielsen til DR Fyn.

Lægerne håber, at den nye test i fremtiden kan frikende mange for sygdommen på et langt tidligere tidspunkt. Metoden er stadig under test, men OUH vurderer, at urinprøven kan blive en realitet om 5-10 år.

Forsiden lige nu

Svensk Novo-selskab går tilbage på både top- og bundlinje

Både omsætning og indtjening er faldet i tredje kvartal for det svenske medicinalselskab Orexo, som Novo Holdings ejer en fjerdedel af. Selskabet styrer dog fortsat mod et nyt år med plus på bundlinjen, og der er lagt i ovnen til et endnu bedre 2018.

Seneste Medicinal & Biotek

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier