Roche har begravet stridsøksen og indgået forlig med den indiske medicinalvirksomhed Glenmark Pharmaceuticals. Det skriver FiercePharmaFiercePharma.

Striden har handlet om lægemidlet Tarceva mod fremskreden pladecellekræft

Forliget går ud på, at Roche dropper alle erstatningskrav mod kopiproducenten mod at Glenmark anerkender den schweiziske medicinalkoncerns patentret til Tarceva. Selskaberne dropper dermed alle relevante patentsager, oplyser de to i en fælles pressemeddelelse.

Roche ligger dog stadig i en årelang krig med en anden indisk kopimedicingigant, Cipla, om Tarceva. Højesteret i Delhi gav i november Roche medhold i sit patentkrav på Tarceva, men tillod samtidig Cipla at blive ved med at sælge sit kopipræparat, der hedder Erlocip, fordi det angiveligt skulle have en anden molekylær struktur end Tarceva.

  Roche får godkendt middel mod lungekræft i USA

  Roche viser interessante data indenfor brystkræft

  Bayer får ikke stoppet indiske kræftkopier