Ganske som det var forventet, nåede Lægemiddelindustriforeningen (Lif) og Danske Regioner ikke at få en ny rabataftale om sygehusmedicin på plads inden årsskiftet. Derfor er den nuværende aftale blevet forlænget med tre måneder, og skal nu ligge klar den 1. april i år. Det skriver Dagens Pharma.

Allerede før Danske Regioner og Lægemiddelindustriforeningen begyndte forhandlingerne om en ny aftale, var der klare tegn på, at forhandlingerne ikke ville blive ligetil. Blandt erklærede Danske Regioners formand, at man ville have mindst 10 pct. i rabat. Det er en fordobling i forhold til den foreliggende aftale. 

For øjeblikket er regionerne i gang med at kigge på prisniveauet i andre lande og ser også på hvorvidt en ændring i udbuddene kan give lavere priser. Lif fastholder stadig, at væksten i medicinudgifter ikke overstiger væksten i sundhedsudgifter.

  Behov for mere tid til rabataftale

  Truslen om en ny prismodel lurer i forhandlinger

  Lif og regionerne i Twitter-strid om medicinudgifter