MedWatch

Novos salg i Kina halter stadig bagefter

Novo Nordisk er stadig udfordret på det kinesiske marked. Novo forklarer selv den beskedne salgsvækst med en faldende vækstrate for det samlede marked for diabetesbehandling.

Novo Nordisks samlede salg i Kina i tredje kvartal er steget med 29 pct. i kroner, men kun med 8 pct. i lokale valutaer. Samlet er salget for årets første måneder steget med 26 pct. i kroner, men kun 5 pct. i lokale valutaer.

"Den beskedne salgsvækst afspejler den faldende vækstrate for det samlede marked for diabetesbehandling. I Kina er GLP-1-klassen, som tegner sig for 0,8 pct. af det samlede marked for diabetesbehandling opgjort i værdi, generelt ikke tilskudsberettiget og relativt beskeden i størrelse," lyder det i kvartalsregnskabet, der er blevet præsenteret torsdag morgen.

Kigger man isoleret på insulin steg salget i Kina med 28 pct. i kroner og 6 pct. i lokale valutaer. Også her betegner man udviklingen for moderat.

"Den beskedne salgsvækst er drevet af den fortsatte markedsindtrængning for de tre moderne insuliner, modsvaret af et fald i væksten i det samlede marked for diabetesbehandling som følge af omkostningsbesparelser i sundhedssektoren, herunder restriktioner i adgangen til læger og sygeplejersker samt intensiveret lokal konkurrence," lyder forklaringen.

Rebien: Vi kunne gøre det bedre i Kina

Levemir og Victoza driver pæn vækst hos Novo

Novo forventer medium til høj vækst næste år

Forsiden lige nu

Teva lancerer billig Viagra-kopi i USA

Israelske Teva har lanceret den første generiske version af potenspillen Viagra på det amerikanske marked. Prisen kan for visse patienter være et rundt nul.

Seneste Medicinal & Biotek

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier