MedWatch

Studerende udfordrer nobelprisvindende opfindelse

En dansk handelshøjskolestuderende har opfundet et medicinsk apparat, der kan sammensætte blodårer hurtigere, sikrere og billigere end med den nuværende metode. Det nye apparat har potentiale til at blive en milliardforretning.

Fire studerende fra bl.a. Københavns Universitet er på banen med et nyt medicinsk apparat. Apparatet kan sy to blodårer sammen under en operation på under en fjerdedel af den tid, det normalt tager en læge at gøre arbejdet. Det skriver Børsen.

Holdet bag apparatet kalder sig Clickflow og vandt i sidste måned iværksætterkonkurrencen Venture Cup for bedste projekt i kategorien Life Science & Medtech. Mads Pedersen fra Clickflow fik idéen for cirka to år siden og fandt ud af, at lægerne stadig bruger en syteknik udviklet i 1912 af nobelprismodtageren Alexis Carrel.

Det nye apparat er tidsbesparende, reducerer risikoen for infektioner og er tilmed mindre avanceret af bruge. Den nuværende syteknik må kun udføres af 59 certificerede karkiruger i Danmark, og i f.eks. Vestafrika er der mangel på læger, der er kvalificerede til at udføre proceduren.

"Der er mange ting, der skal gå i orden, før det kan komme på markedet. Og så skal man først i gang med marketing og have folk til at bruge det osv. Det er en hård proces. Samtidig kræver det, man har nogle stærke investorer i ryggen, der tror på en og vil finansiere en hele vejen," siger Kristoffer Haurum Johansen.

Han anslår, at omkostningerne for en lancering vil ligge på omkring 15-25 mio. kr. Clickflow forventer først at være på markedet om fem til ti år.

Forsiden lige nu

Svensk Novo-selskab går tilbage på både top- og bundlinje

Både omsætning og indtjening er faldet i tredje kvartal for det svenske medicinalselskab Orexo, som Novo Holdings ejer en fjerdedel af. Selskabet styrer dog fortsat mod et nyt år med plus på bundlinjen, og der er lagt i ovnen til et endnu bedre 2018.

Johnson & Johnson indgår hepatitis-alliance

Den amerikanske medicinalkoncern Johnson & Johnson har indgået en samarbejdsaftale med et lille biotekselskab omkring hepatitis B og potentielt også en række andre infektionssygdomme.

Seneste Medicinal & Biotek

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier