Det engelske biotekselskab Circassia, der gik på børsen i London for godt et år siden, har netop erhvervet sig to nye virksomheder. Ifølge Reuters har Circassia købt svenske Aerocrine for cirka 139 mio. pund, 1,45 mia. kr., og Prosonix for et beløb op til 100 mio. pund, 1,04 mia. kr. Begge selskaber har specialiseret sig i astma.

"Aerocrine har produkter, som de sælger til specialister indenfor astma-allergi, som er præcis de samme kunder, vi ønsker at sælge vores allergiprodukter til, så strategisk passer det rigtig godt. Prosonix har kortsigtede produkter som kan hjælpe os med at lave en specialiseret medicinalvirksomhed indenfor astma-allergi," siger Steve Harris, adm. direktør i Circassia.

Circassia har store forventninger til, at købet af Aerocrine kan gør det lettere at lancere briternes nyeste produkt Cat-Spire mod katterallergi. Det forventes, at der kommer fase 3-data på forsøg med Cat-Spire i første halvår af 2016.

  ALK-rival indlicenserer måleudstyr  

  Britisk allergifirma på vej på børsen

  Britisk børsnotering kan påvirke ALK