MedWatch

ALK vil gennemføre udbud af 10 pct. nye aktier

ALK-Abelló vil hente penge til sin nye strategi ved at udstede nye aktier svarende til 10 pct. af den nuværende aktiekapital.

For at finansiere sin nye strategi, der blev lanceret mandag, har ALK-Abelló besluttet at rejse penge gennem en accelereret bookbuilding-proces, hvor der udbydes nye AA-aktier og nye B-aktier.

Det svarer til 10 pct. af den nuværende aktiekapital, oplyser selskabet i en meddelelse til fondsbørsen.

ALK-Abelló havde allerede luftet muligheden mandag i forbindelse med lanceringen af den nye strategi.

Hovedaktionæren, Lundbeckfonden, der ejer 40 pct. af aktierne og 67 pct. af stemmerne, har tilkendegivet, at den ønsker at tegne minimum sin forholdsmæssige andel af de udbudte aktier.

ALK vurderer, at denne kapitaludvidelse sammen med eksisterende kreditfaciliteter vil udgøre et tilstrækkeligt finansielt grundlag for at gennemføre den fremlagte strategiplan.

"Udbuddet af B-aktier vil blive rettet mod institutionelle investorer i Danmark og, med visse restriktioner, i udlandet og vil ske til markedskurs uden fortegningsret for de nuværende aktionærer. AA-aktierne vil blive udbudt til markedskurs med fortegningsret til A-aktionærerne (Lunbeckfonden, red.)," oplyser ALK-Abellò.

Perioden for bud starter med øjeblikkelig virkning, og der kan lukkes for bud på et hvilket som helst tidspunkt, bortset fra fortegningsretten til AA-aktierne.

Danske Bank står for salget af de nye aktier.

ALK-aktien lukkede i 681 kr. onsdag efter et fald på 9,3 pct. Siden strategiplanen blev lanceret, er aktien faldet omkring 25 pct.

Ny strategi har kostet ALK-aktionærerne mere end 2 mia

Nimåneders indeks: Et markant farvel, en børsdarling og en slem deroute

ALK-topchef: Der er behov for at tænke bredere

ALK-topchef: Den skal have en på frakken

Forsiden lige nu

Seneste Medicinal & Biotek

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier