MedWatch

Amgen kan markedsføre kolesterolmiddel mod hjertetilfælde

De amerikanske lægemiddelmyndigheder FDA har godkendt Amgens kolesterolsænkende middel Repatha som forebyggende behandling mod hjerteproblemer.

Salget af Repatha, et kolesterolsænkende middel markedsført af Amgen, kan få fornyet medvind, efter de amerikanske myndigheder fredag har sagt god for midlets forebyggende egenskaber hos personer med kendt hjertesygdom.

Det oplyser Amgen i en pressemeddelelse.

Dermed kan selskabet fremover fremhæve studiedata, der har vist, at Repatha kan sænke risikoen for hjertetilfælde betragteligt.

"Med denne godkendelse er det nu vigtigere end nogensinde før, at det relevante patienter får adgang til Repatha for at kunne undgå forebyggelige hjertetilfælde," udtaler Sean E. Harper, vicedirektør for forskning og udvikling hos Amgen, i meddelelsen.

Repatha er en såkaldt PCSK9-hæmmere, som er blevet godkendt på dets evne til dramatisk at sænke det såkaldte dårlige kolesterol, LDL. Amgen har dog haft svært ved at retfærdiggøre midlets høje pris hos særligt amerikanske betalere, og selskabet har blandt andet indgået flere rabataftaler, hvor selskabet blandt andet har forpligtiget sig til at refundere udgifter til uvirksom behandling, for derved at øge salget af midlet.

Amgen slår nyt slag for kommerciel skuffelse

Amgen indgår første aftale om kompensation for uvirksom behandling

Amgen lover fuld tilfredshed eller pengene tilbage

Amgen klar med data, der skal fremme salg af hjertemiddel

Forsiden lige nu

Seneste Medicinal & Biotek

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier