MedWatch

Analytiker: Genmab kan nærme sig 5 mia i 2019

Genmab kan allerede i 2019 komme tæt på 5 mia. kr. stort stort resultat før skat. Det mener en analytiker fra Jyske Bank, som mener, at aktiemarkedet generelt undervurderer salgspotentialet i Darzalex.

Genmab vil i de kommende to år næsten firedoble indtjeningen til et overskud før skat i underkanten af 5 mia. kr. i 2019. Det estimerer Jyske Bank, der mener, at aktiemarkedet undervurderer det salgspotentiale, der vil være forbundet med, at Genmabs kræftmiddel Darzalex godkendes som førstebehandling af knoglemarvskræft. Banken fastholder anbefalingen "køb" med et kursmål på 1710 kr.

I 2017 estimerer Jyske Bank et overskud før skat på 1,2 mia. kr., stigende til 1,6 mia. kr. i 2018, hvorefter der for alvor kommer fart på i 2019. Her kan aktionærerne ifølge bankens beregninger se frem til et overskud før skat på lige over 4,7 mia. kr.

Genmabs partner Janssen Biotech har netop ansøgt de amerikanske og europæiske lægemiddelmyndigheder om markedsføringstilladelse for Darzalex som førstebehandling i kombination med kræftmidlet Velcade, kemoterapiformen Melphalan og binyrebarkhormonet Prednisolon.

I midten af næste år kommer der desuden data fra et fase 3-studie med Darzalex som førstebehandling i kombination med det mest benyttede knoglemarvskræftmiddel, Revlimid, og hormonpræparatet Dexamethason.

"Vi er af den opfattelse, at markedet undervurderer potentialet i en godkendelse af Darzalex til førstebehandling af knoglemarvskræft og vurderer, at yderligere data fra Maia-studiet vedrørende førstelinjebehandling vil understøtte en højere markedspenetration," skriver Jyske Bank-analytiker Frank Hørning Andersen i et notat.

Jyske Banks estimat for Genmabs overskud før skat i 2019 ligger over 1,3 mia. kr. højere end medianen af 12 analytikerestimater indsamlet af Bloomberg News.

Frank Hørning Andersen oplyser til Ritzau Finans, at 2019-estimatet blandt andet også tager højde for en milepælsbetaling på Arzerra, der er i færd med at blive udviklet over for multipel sklerose.

Genmab søger om ny godkendelse hos EMA

Genmab-partner ansøger om Darzalex som førstebehandling i USA

Darzalex er i top 5 over de mest vellykkede kræftlanceringer nogensinde

Forsiden lige nu

Teva lancerer billig Viagra-kopi i USA

Israelske Teva har lanceret den første generiske version af potenspillen Viagra på det amerikanske marked. Prisen kan for visse patienter være et rundt nul.

Seneste Medicinal & Biotek

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier