MedWatch

Investorer flokkes til Kinas opblomstrende biotekindustri

Den kinesiske biotekindustri er begyndt at tiltrække rigtig store investorpenge, men om de kinesisk udviklede lægemidler rent faktisk kan hamle op med de vestlige medicinalselskabers er endnu uafklaret.

Biotekindustrien i Kina er modnet i sådan en grad, at den er begyndt at tiltrække store investorpenge. I 2017 står landets biotekgrupper til at rejse omkring 10 mia. dollars i venturekapital. Men investeringen er i høj grad også et højt spil på, hvorvidt de kinesisk udviklede lægemidler kan hamle op med dem fra den etablerede, vesterlandske medicinalindustri.

Det skriver Financial Times.

Størstedelen af Kinas farmamarked er i dag produktionen af lægemidler, som er tilsvarende allerede eksisterende midler, og som er rettet mod hjemmemarkedet. Og Kinas bidrager i dag kun omkring 4 pct. til den globale farma-innovation. I USA ligger tallet på 50 pct.

Men i takt med at kinesiske forskere uddannet i Vestens farmamiljøer vender snuden hjemad, kommer der flere og flere nye opstartsselskaber i landet. Og det er i høj grad dem, som stifter de nye håb inden for den innovative biotek- og farmaudvikling i Kina. Flere af dem laver forsøg, som forløber i både USA og Kina – så de internationale ambitioner er der bestemt.

Og det har tiltrukket opmærksomhed. Shanghai-baserede Zensun, der har et hjerte-middel i fase 3, rejste tidligere på måneden 76 mio. dollars i en finansieringsrunde. Og tilbage i juli indgik Celgene en stor aftale med kinesiske Beigene angående et kræftmiddel. Celgene betalte 263 mio. dollars med yderligere 980 mio. dollars bundet op i milepæle. Det er den største sum nogensinde, der er blevet betalt for et kinesisk udviklet lægemiddel.

Celgene indgår milliardaftale med kinesisk biotekselskab

Kina vil accelerere godkendelser med udenlandsk data

Kina skal gå fra birolle til hovedrolle i Novos kliniske forskning

Forsiden lige nu

Teva lancerer billig Viagra-kopi i USA

Israelske Teva har lanceret den første generiske version af potenspillen Viagra på det amerikanske marked. Prisen kan for visse patienter være et rundt nul.

Seneste Medicinal & Biotek

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier