MedWatch

Orphazyme-ledelsen får betingede aktier – kan købes til 1 kr hver

Sammen med sidste uges børsnotering af Orphazyme har ledelsen og nøglemedarbejdere fået tildelt aktier i et bonusprogram, oplyser biotekselskabet.

Ledelsen i Orphazyme har fået tildelt betingede aktier oven på selskabets børsnotering sidste uge.

Samtidig med børsnoteringen indførte Orphazyme et nyt bonusbaseret aflønningsprogram til ledelsen og nøglemedarbejdere, og nu er der tildelt de første aktier under programmet.

De fire ledere - topchef Anders Hinsby, finansdirektør Anders Vadsholt, forskningsdirektør Thomas Kirkegaard Jensen, og den medicinske chef, Thomas Blaettler - har fået tildelt i alt 14.875 betingede aktier og 69.500 præstationsbaserede aktier.

De betingede aktier kan udnyttes for 1 kr. per styk et år efter børsnoteringen, så længe de fire hver især fortsat er ansat i virksomheden og ikke har solgt nogle af de aktier, de købte til 80 kr. per styk i forbindelse med noteringen.

De præstationsbaserede aktier kan også købes til 1 kr. per styk, men efter fire år, og kun hvis Orphazyme-aktien er steget tilpas meget. Er aktien steget 80 pct., kan de alle købes, mens der skal en minimumsstigning på 20 pct. til, at de overhovedet bliver til noget. Også her skal de fire fortsat være ansat og ikke have solgt noteringsaktierne.

 

/ritzau/FINANS

Orphazyme skal bane vejen for de næste bioteknoteringer

Orphazyme får ganske rolig børsdebut

Orphazyme-stiftere tjener millioner på børsnotering

Forsiden lige nu

MSD's Keytruda fejler i mavekræftstudie

Immunterapien Keytruda fra amerikanske Merck/MSD har ikke kunnet overgå kemoterapi i andenlinjebehandling af patienter med kræft i mave eller spiserør. Lægemidlet blev for få måneder siden godkendt i indikationen i tredje linje.

Seneste Medicinal & Biotek

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier