MedWatch

Novo-topchef: Hjerte-kar-data har vendt trenden for Victoza

Efter udfordringer på det amerikanske marked er Novo Nordisks Victoza igen begyndt at tage markedsandele. Det sker efter indlægssedlen er blevet opdateret i forhold til hjerte-kar-hændelser, lyder det fra topchef, Lars Fruergaard Jørgensen.

Novo Nordisks diabetes 2-middel Victoza er efter en svær periode begyndt at tage markedsandele igen på det amerikanske marked.

Novo kunne i slutningen af august fortælle, at den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, har godkendt, at Victoza nedsætter risikoen for alvorlige hjerte-kar-hændelser i patienter med type 2-diabetes og konstaterede hjerte-problemer.

"Man kunne nærmest sætte uret efter det."

"Da det kom ind på indlægssedlen, så vi en trendvending," siger administrerende direktør Lars Fruergaard Jørgensen på Novos kapitalmarkedsdag, hvor han desuden kan glæde sig over, at de canadiske myndigheder har givet en lignende godkendelse tirsdag.

Lars Fruergaard Jørgensen peger på, at Victozas andel af de nye patienter er vokset til omkring 42 pct. fra 38 pct., mens den største konkurrent - Trulicity fra amerikanske Eli Lilly - har måttet se markedsandele vige lidt til ligeledes omkring 42 pct.

"Så vi er meget opmuntret over, hvordan markedet har responderet," siger Lars Fruergaard Jørgensen, som senere suppleres af kommerciel direktør i USA David Moore:

"Jeg er stolt over, at kunne fortælle, at Victoza i sidste uge overhalede Trulicity målt på andelen af recepter til nye patienter," siger David Moore.

Novo har ellers, siden Eli Lilly lancerede sin ugentlige GLP-1-analog Trulicity i slutningen af 2014, måttet se Victozas markedsandel falde, også selv om det globale salg af Victoza er vokset pænt til over 20 mia. kr. i 2016.

Årsagen har ifølge Novo været, at nogle patienter har foretrukket den større bekvemmelighed ved bare et stik om ugen med Trulicity frem for de syv ugentlige stik med Victoza.

Novo kan dog ud over trendvendingen for Victoza glæde sig over, at det er på sporet af en lancering af sin ugentlige GLP-1-analog Semaglutid i første kvartal næste år. Det vil ske under navnet Ozempic.

"Det sker med et mål om, at Ozempic bliver det førende ugentlige produkt," fortæller Lars Fruergaard Jørgensen

Novo Nordisk har tilføjet nyt strategisk fokusområde

Novo følger lanceringsplan for semaglutid

Novo planlægger nye fase 3-studier med guldæg i 2018

Forsiden lige nu

Nanovi vil lancere kræftmarkør i 2018 efter to års forsinkelse

Det danske selskab Nanovi havde egentlig fået CE-mærkning for sit hovedprodukt i Europa i foråret 2016, men godkendelsen blev siden rullet tilbage. Adm. direktør Jesper Boysen håber at være tilbage på sporet igen med produktet i 2018 - denne gang med en bredere indikation.

Seneste Medicinal & Biotek

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier