MedWatch

Novo-direktør: Mulighederne er store for flere på vores insuliner

Der er masser af muligheder for, at endnu flere diabetikere vælger Novo Nordisks insuliner, lyder det fra koncerndirektør Mike Doustdar på selskabets kapitalmarkedsdag.

Antallet af diabetikere ventes at vokse til 629 mio. på verdensplan i 2045 fra omkring 425 mio. i dag.

I årene, der kommer, vil Novo fokusere på at drive væksten i sin insulinforretning ved at sørge for, at flere antal diabetikere vælger selskabets produkter.

I dag behandles omkring 26 mio. patienter med Novos diabetesmidler, hvilket svarer til bare 6 pct. af verdens diabetespopulation.

"Det giver os en masse muligheder, for vi er det eneste selskab, der sælger injektionsbaserede midler i alle former," siger Mike Doustdar, koncerndirektør med ansvar for internationale markeder, med henvisning til Novos portefølje af hurtigt- og langtidsvirkende insuliner, kombinationsmidler og hele tre insulingenerationer.

Han peger på, at Novos nye langtidsvirkende insulin Tresiba giver færre tilfælde af hypoglykæmi og kan være med til at sikre Novos vækst.

"Vi ved fra studier, og vi ved fra at tale med patienter, at en stor del af de diabetikere, der har haft et tilfælde af hypoglykæmi, reducerer deres dosis dagen efter og stopper med at tro på lægen."

Sker det, vil det langsomt, men sikkert, føre til en forværring af diabetes med følgeskader og ekstra omkostninger for samfundet, påpeger Mike Doustdar.

Blandt andet ved Novo fra sit hjerte-kar-studie, Devote, at patienter, der har haft et tilfælde af alvorlig hypoglykæmi, har to en halv gange større risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom.

Så konkurrencemæssigt og værdimæssigt står Novo godt med Tresiba og sine øvrige nye insuliner - måltidsinsulinet Fiasp samt kombinationspræparatet Xultophy - og volumenmæssigt er der store muligheder på diabetesmarkedet, mener Mike Doustdar.

Novo Nordisk har tilføjet nyt strategisk fokusområde

Novo følger lanceringsplan for semaglutid

Novo planlægger nye fase 3-studier med guldæg i 2018

Forsiden lige nu

Seneste Medicinal & Biotek

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier