MedWatch

Først indgik Novo forlig - nu anklages rival også for lyssky salgsmetoder

Amerikanske Eli Lilly beskyldes for at have tilbudt uddannelse og services til amerikanske læger for at få dem til at udskrive flere recepter på to af selskabets storsælgende diabeteslægemidler. Tidligere på året indgik danske Novo Nordisk forlig i en lignende sag.

Tidligere i år indgik den danske medicinalkoncern Novo Nordisk forlig i en amerikansk sag, hvor man var beskyldt for at tage ulovlige metoder i brug for at øge salget af sine diabeteslægemidler Victoza, NovoLog og Levemir. Og nu er selskabets rival Eli Lilly endt i fedtefadet på samme baggrund.

Det skriver FiercePharma.

Ifølge mediet blev det i denne uge afsløret, at der tilbage i juni blev indledt en retssag mod Eli Lilly og en række andre aktører, hvor medicinalselskabet beskyldes for at have kørt et såkaldt "white coat"-salgssystem for at øge salget af sine to diabetesmidler Humalog og Humulin samt midlet Forteo mod knogleskørhed.

Ifølge søgsmålet har Lilly sammen med selskaberne Healthstar Communications og VMS Biomarketing tilbudt uddannelse og anden service gratis til amerikanske læger for at få dem til at udskrive flere recepter på selskabets lægemidler. I sagen anklages også laboratorieselskabet Covance og den store indkøbsorganisation Express Scripts, som offentliggjorde sagen i officielle dokumenter til de amerikanske børsmyndigheder, SEC, i denne uge.

Ifølge FiercePharma indgik Novo Nordisk i maj i år forlig i en sag, hvor man ligeledes var beskyldt for "white coat"-metoder i forbindelsen med markedsføringen af Victoza, NovoLog og Levemir, som strakte sig helt tilbage til 2006.

Sagen mod Novo var blevet startet fra internt hold af to såkaldte whistleblowere, men sagen mod Eli Lilly er indgivet af National Healthcare Analysis Group.

Den organisation foretager efter eget udsagn hvert år mange hundrede interviews med aktører i industrien for at "danne en forståelse af industriens praksis", og man mener ifølge FiercePharma, at Eli Lillys ageren har resulteret i "milliarder af dollars i upassende betalinger."

Frigivne retsdokumenter om Novo Nordisk: Lancerede storsællert med drinks med ægte diamanter og ulovlige metoder

Dollars for docs: Novo Nordisk betaler formuer for at få læger til at holde foredrag

Novo Nordisk indgår amerikansk forlig til 366 mio kr

Novo-direktør: Forlig er for at lukke sag

Analytiker: Novo slipper billigere med forlig

Medie: Novo Nordisk indgår forlig i USA

Forsiden lige nu

MSD's Keytruda fejler i mavekræftstudie

Immunterapien Keytruda fra amerikanske Merck/MSD har ikke kunnet overgå kemoterapi i andenlinjebehandling af patienter med kræft i mave eller spiserør. Lægemidlet blev for få måneder siden godkendt i indikationen i tredje linje.

Seneste Medicinal & Biotek

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier