MedWatch

Tidligere Lilly-direktør skal hjælpe Trump med at presse medicinpriserne

Donald Trump har nomineret en tidligere direktør for Eli Lilly til at styre det amerikanske sundhedsministerium. "Han bliver en stjerne for bedre sundhedspleje og lavere medicinpriser!," skriver præsidenten på Twitter.

Den amerikanske præsident Donald Trump har mandag aften peget på en kandidat til jobbet som Secretary of Health and Human Services (HHS), som kan sidestilles med det, vi kender som en sundhedsminister.

Det skriver Endpoints News.

Valget er faldet på Alex Azar, der mellem 2012 og 2017 stod i spidsen for medicinalkoncernen Eli Lillys forretning i USA, og som også var Deputy Secretary for HHS under den republikanske præsident George W. Bush mellem 2005 og 2007.

Donald Trump tog sig tid under sit igangværende besøg hos den filippinske præsident Rodrigo Duterte, som har taget imod sin amerikanske kollega med åbne arme og skønsang, til at benytte sit foretrukne sociale medie til at offentliggøre nomineringen af Alex Azar.

"Jeg er glad for at annoncere, at jeg nominerer Alex Azar til at være den næste HHS Secretary. Han bliver en stjerne for bedre sundhedspleje og lavere medicinpriser!," skrev The Donald i et opslag på Twitter mandag eftermiddag amerikanske tid.

Nomineringen af Alex Azar kommer ikke som den store overraskelse, da det politiske medie Politico allerede for en måned siden berettede, at den tidligere Eli Lilly-mand var favorit til posten.

Det er ikke første gang, at Donald Trump peger på en person fra medicinalindustrien til en regeringspost.

Nuværende FDA-Kommissær Scott Gottlieb, som overtog styringen i lægemiddelagenturet tidligere i år, har således også en fortid i industrien, hvor han har arbejdet som konsulent og siddet i bestyrelsen i en række selskaber såsom GlaxoSmithKline og Daiichi Sankyo.

Scott Gottlieb var i øvrigt også tidligere nævnt som en mulig kandidat til posten som HHS Secretary.

Novo-topchef om politisk pres i USA: ”Vi har ikke noget at skjule”

Trump indleder kampagne mod opioider - kan hjælpe Novo-selskab

FDA-direktør rygtes som kandidat til ledig ministerpost

Trump gør nyt forsøg på at svække Obamacare

Forsiden lige nu

GSK får FDA nik til potentiel revolutionerende HIV-behandling

GSK har fået grønt lys fra de amerikanske lægemyndigheder, FDA, til selskabets mest lovende HIV-middel. Tilladelsen kan være indledningen til et paradigmeskifte inden for HIV-behandling, idet behandlingen reducerer antallet af lægemidler, patienterne behøver at tage.

Seneste Medicinal & Biotek

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier