MedWatch

Politisk bekymring efter store prisudsving på kopimedicin

Voldsomme prisudsving på kopimedicin får nu Dansk Folkeparti og Enhedslisten til at opfordre sundhedsminister Ellen Trane Nørby til at se nærmere på problemet. Det skriver Finans.

Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti.

Dansk Folkeparti og Enhedslisten vil have sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til at gå ind i sagen om prisudsving på kopimedicin. Det sker efter at et nyt studie viser, at priserne på kopimedicin kan svinge voldsomt. Det har fået Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at opfordre danske politikere til at tage hånd om problemet. Branchen advarer dog politikerne og beder dem tænke sig godt om, inden de ændrer noget, skriver erhvervsmediet Finans.

Ifølge forskerne fra Københavns Universitet er problemet blandt andet, at det danske prissystem med prisperioder på 14 dage giver virksomhederne mulighed for at se hinandens historiske bud. Systemet betyder samtidig, at vinderen kun får 60-70 pct. af markedet i perioden, og derfor kan ”taberne” fortsat sidde på en del af markedet trods højere priser.

"Når der er to produkter, er det som om, de skiftevis tager teten til at være billigst, så man fornemmer, at det er en aftalt prissætning. Derfor mener jeg, at det er interessant at se, om man kan gøre det på en anden måde. Hvis en måneds interval vil være bedre, synes jeg bestemt, vi skal se på det," siger Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti til Finans.

Hos medicinalvirksomhedernes brancheforening, IGL, opfordrer direktør Peter Jørgensen politikerne til at tænke sig godt om, inden de ændrer på tingene. Og hos Danmarks Apotekerforening peger analysechef Per Nielsen på, at der i dag er mange medicinskift for den helte borger. Længere prisperioder vil reducere apotekernes omkostninger, vurderer han. Men han anslår samtidig, at hvis ambitionen er at få den laveste pris til patienterne, så kan færre prisudsving og færre medicinskift nemt føre til et generelt højere prisniveau.

Nyt studie afslører: Danskerne betaler for meget for deres medicin

Udenlandske medicinalkæmper lukrerer på manglende konkurrence i Danmark

Rekord-indtjening til kopifirmaer

Apotekere vil ændre tilskudssystem

Forsiden lige nu

GSK får FDA nik til potentiel revolutionerende HIV-behandling

GSK har fået grønt lys fra de amerikanske lægemyndigheder, FDA, til selskabets mest lovende HIV-middel. Tilladelsen kan være indledningen til et paradigmeskifte inden for HIV-behandling, idet behandlingen reducerer antallet af lægemidler, patienterne behøver at tage.

Seneste Medicinal & Biotek

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier