Det er ikke nogen hemmelighed, at det er en yderst omkostningstung affære at udvikle og kommercialisere nye lægemidler, og i de senere år har tommelfingerreglen været, at man skal afsætte 1 mia. dollar – eller godt 5,5 mia. kroner – til sådan et foretagende.

Men nu peger en ny analyse fra det amerikanske erhvervsmagasin Forbes på, at den pris er nærmere 5,5 mia. dollar – i hvert fald for store internationale medicinalkoncerner, som udvikler adskillige lægemidler sideløbende. Og set i forhold til de samlede udgifter.

Milliardmedicin

Forbes’ Matthew Herper har vha. data fra Innothink center for Research in Biomedical innovation udregnet hvor meget 98 forskellige biotek- og medicinalselskaber har brugt på forskning og udvikling i løbet af de seneste ti år og divideret dette tal med, hvor mange nye lægemidler selskaberne har fået godkendt i samme periode.

Ikke overraskende er det de store multinationale giganter, som poster flest penge i F&U, og det er også disse som bruger mest per lægemiddel.

Øverst på listen finder man Abbott, som har brugt godt 13 mia. dollar i perioden og kun har fået godkendt et enkelt nyt lægemiddel. På de næste pladser følger flere andre medicinalgiganter, som har brugt i området af 8-10 mia. dollar per lægemiddel.

Samtidig har matthew Herper også udregnet et gennemsnit for hvor meget selskaberne bruger på at udvikle et enkelt lægemiddel. Og her er tallet for de store selskaber, som har lanceret mellem 8 og 12 nye produkter i perioden, altså på 5.5 mia. dollar.

Forrykt

Genentechs tidligere udviklingsdirektør, Susan Desmond-Hellman, medgiver overfor magasinet, at omkostningerne er ude af proportioner.

”Det er forrykt. Det er helt sikkert ikke holdbart,” siger hun og tilføjer:

”Enhver forretningsperson ville kigge på det her og siger, ’du kan ikke køre en forretning på den måde. Det her er ikke en god investering.’ Og det siger jeg, selvom jeg ved det (medicinudviklingen, red.) har ført til en masse fantastiske ting.”

Et gran salt

Matthew Herper påpeger dog selv, at hans udregninger måske ikke er 100 pct. retvisende, og at tallene for især de store selskaber skal tages med et gran salt.

Store selskaber bruger nemlig generelt ekstra penge på at få godkendt midlerne på en række andre markeder end det amerikanske – som er det eneste tallene dækker – og herudover bruger de også store summer på at undersøge lægemidlerne efter de er blevet godkendt, for at opdage eventuelle bivirkninger i tide, skriver han.

Og helt konkret skal Abbotts og Johnson & Johnsons tilsyneladende dårlige resultater i undersøgelsen ses i lyset af, at deres F&U-budget også tæller, hvad de har brugt på medicinsk udstyr.

Dansk forbillede

Ikke desto mindre viser listen store forskelle i F&U-omkostningerne mellem de store aktører. Og her fremhæver Matthew Herper f. eks. selskaberne Bristol-Myers Squibb, Amgen og danske Novo Nordisk, som eksempler på, at udviklingsomkostningerne kan holdes på et nogenlunde niveau.

Novo indtager en 15. plads på listen med 2 godkendte midler og en gennemsnitlig udviklingspris på 4,6 mia. dollar i perioden. Længere nede af listen finder man en anden dansker, Lundbeck, ligeledes med 2 godkendte midler, men en gennemsnitsomkostning per produkt på 1.76 mia. dollar.

Se hele listen fra Forbes her.

Læs artiklen med Matthew Herpers konklusioner her.